Teatergruppen
Billeder fra d. 24. februar
Billeder fra d. 24. februar 2
Billeder fra d. 27. februar
Billeder fra d. 27. februar 2
Billeder fra d. 5. marts
Billeder fra d. 5. marts 2
Billeder fra d. 7. marts
Billeder fra d. 7. marts 2
Billeder fra d. 8. marts
Billeder fra d. 8. marts 2
Billeder fra d. 8. marts video
Delte meninger - Resumé
Baggrund
Der
står kvinder bag alt.
Mændene tror, at det er dem, der bestemme, mens det i
virkeligheden er kvinderne, der gør det.
Historien handler om Opfinderbutikken, der befinder sig på Teatergruppens sidescene.
Opfinderen er, som alle mænd, lutter pligtopfyldende !
Men hans kone var sur, fordi han interesserede sig mere for teknik end for hende.
Hun ville skilles !
Og da opfinderen er godheden selv, skilte han hende naturligvis – via sin personseparatormaskine – i 4 kloner !
Desværre har hver af klonerne mistet
én af de egenskaber, som den oprindelige kone havde. Til gengæld har de hver en
meget positiv side.
Klonen, der arvede den sure side (som ville skilles), er først rejst hjem
til sin mor og derefter til Rio.
I årets forestilling har vi en konkurrence for alle, der har købt et
program. Konkurrencen giver mulighed for en kæmpegevinst, en rejse til Rio, hvis man fortsætter i
konkurrencen.
![]()
Opfinderbutikken har trykt programmerne og sponsoreret mellemgevinsterne,
som er et latex-sværd og et brev med en besked om at besøge opfinderbutikken for
at gå videre i konkurrencen. Det er fordi, at de resterende konekloner har brug
for børn, som de kan manipulere. De mangler nemlig hver især de vigtige
egenskaber, som de har mistet i forbindelse med kloningen, for at kunne blive
den perfekte kone for opfinderen.
Forestillingen starter med konkurrencen, hvor der udtrækkes 4 vindere. De får hver et latex-sværd, samt brevet.
Når børnene kommer til Opfinderbutikken, mødes de hver gang af en ny
kone. Det, som den forrige kone bad om, er den aktuelle kone ikke interesseret i
og sender derfor børnene ud af konkurrencen.
1.
Langt ude i skoven Vi starter ude i
skoven. Skoven befolkes af elevere og orker, som altid spiller rollespil
(for det gør sådanne jo). Sagen er bare, at dette er rigtige elvere og
orker, som har magiske evner. De spiller rollespil, fordi menneskene ikke skal
opdage, at de findes. Og så er rollerne byttet om, for elverne er dem, der er
ækle og lugter, mens orkerne er dem, der er rene og går op i udseendet.
Et vigtigt element er
bukkehornskværnen, som orkerne har. Man
skal stå på ét ben for at kværne bukkehorn - ellers fungerer den som en
tidsmaskine, der sender én derhen, hvor man tænker på - hvis ellers man drejer
den rigtige vej!
Pludselig ser vi vinder 1 fra konkurrencen i indledningen. Drengen er taget til skoven, fordi han har
fået det latex-sværd, som han altid har ønsket sig. Så nu kan han endelig spille
rollespil.
![]()
Drengen tror, at han skal vinde i sværdkamp for at komme videre i konkurrencen. Men hans sværd knækker under den store slåskamp mellem elvere og orkere.
Pludselig finder han på magisk vis bukkehornskværnen, som han samler op.
Han er sur over det elendige sværd og klager over det til hans
kammerater. De mener, at der må være garanti på sværdet og han beslutter sig derfor at tage til
Opfinderbutikken for at klage.
I opfinderbutikken bliver han afvist, da han ikke har læst brevet og bliver derefter smidt ud. Bukkehornskværnen står tilbage i butikken- Nu kommer en af pigerne, der vandt i indledningen, ind sammen med sin veninde. De bliver bedt om at finde ro. De tager kværnen, og samtidig med at de snakker om, at man kan finde ro i Rom, kommer de til at dreje på kværnen.
Kværnen er jo en tidsmaskine, med mindre man står på ét ben, når man bruger den. Og vupti - så befinder de sig pludselig i romerriget i gamle dage.
2. Vejen til Rom Brutus er på vej med de sidste nye gladiatorer til Colosseum. Han er
meget stolt af sin fangst, en kæmpestor mand, Androkles, der vil gøre sig på
arenaen og en vaskeægte amazone, Livia. Han glæder sig til at vise sin fangst
til sine soldaterkammerater og håber mindst på en forfremmelse til centurion.
De gør holdt ved en lille kro, hvor Krokus serverer forfriskninger.
Krokus’ bod er et populært sted og man skal jo ses de rigtige steder. Derfor er
fruerne Rodes og Kules derude for at spise frokost med deres slave Sibylle.
Blandt gæsterne er også et par indvandrere. Asterix og Obelix
Pludselig kommer Portia løbende med en rasende løve i hælene. Skrig og
jammer, red os osv. Brutus er den eneste i nærheden, der har et sværd, men han
er lidt kujonagtig og ønsker ikke konfrontationen med løven, Livia beder om
sværdet, men han er ikke meget for at udlevere det til hende, hun kunne jo
flygte bagefter, de skændes om det. Sibylle kaster sig foran løven for at redde
sin herskerinde, men den angriber hende ikke, i stedet begynder den at hyle.
Androkles undersøger den, den er blevet rasende af smerte over at have fået en
torn i poten, så da Androkles får den trukket ud bliver den blid som et lam.
Brutus bliver selvfølgelig interesseret i løven, også den vil gøre sig i
arenaen i Rom. Han spørger den ud. Han smigrer den og derved lykkes det ham at
få lagt den i lænker.
Androkles bliver rasende over Brutus’ brutalitet og den stakkels løves
skæbne, han og Livia slår sig sammen og får krammet på Brutus, som de lægger de
i lænker, de selv bliver befriet for. Løven og Androkles bliver hos Krokus. De
snakker om at beholde Brutus som slave, men synes at hans attitude er lidt for
negativ, så Livia og Portia tager ham med til Rom for at sælge ham til Cæsar,
der står og mangler en adoptivsøn for at sikre arvefølgen.
3. Ved Solkongens hof
En ganske almindelig dag ved Louis (Ludvig) d. 14’s – Solkongens – hof i
Versaillesslottet i Paris. Der er
hofdame, tjenestepige og stik-i-rend dreng.
Solkongen tænker kun på at spille teater. Han er selv instruktør og hovedrolleindehaver og vil også helst bestemme de andres kostumer, replikker mm. Han spiller altid selv Solen, der stråler over alle de andre.
Solkongen har ikke tid til at høre på hverken finansminister Jean
Lûc,
der ikke kan finde statskassen og heller ikke på sin krigsminister
Jeanne D’Arc, der ellers gerne vil fortælle ham, hvor skidt det går med alle de krige
de prøver at holde i gang.
![]()
Begge ministre sender bud efter De Tre Musketerer, der skal hjælpe med både det ene og det andet, men de vil hellere bare fægte (med hinanden eller enhver der vil - næsten). Deres slogan er selvfølgelig ”en for alle og alle for en”, som de fyrer af så tit de komme til det. De er i virkeligheden nogle værre bangebukse.
Den Bestøvlede Kat
dukker op pludselig op og fægter med De Tre Musketerer. Heldigvis dukker den sande helt D’Artagnan op og redder dem alle sammen.
![]()
Nå ja, så er der vores barn, Louise, fra den virkelige verden, der er kommet for at hente noget med hjem fra Solkongens hof. Hun er blevet bedt om at hente ”mod”. Til sidst spørger hun D’Artagnan, om han kan hjælpe hende.
Modet er naturligvis gemt i
D’Artagnans
kappe, som han desværre har mistet i
nattens løb, da han
var på besøg hos tjenestepigen om natten.
Kappen er symbolet på mod og styrke. Alle supermænd går med kappe: Superman,
Batman og De Tre Musketerer (samt Dracula) !
Kappen findes heldigvis til sidst. Kongen havde fundet den og brugt den til at dække statskassen, som han havde slæbt helt ned på scenen for at bruge statskassen som podie til at stå på i hans teaterstykke. Det var derfor, at Jean Lûc ikke kunne finde statskassen. Vinderpigen får kappen af D’Artagnan, som til gengæld får hendes latex-sværd og der sker en festlig afslutning på solkongescenen.
Pause
4. Legetøjsbutikken Vi starter direkte i legetøjsbutikkens baglokale.
Den er fyldt med legetøj, som er kun er levende, når der ikke er
mennesker til stede eller når mennesker ikke kan se det. Legetøjet i baglokalet
er dog det umoderne legetøj, som ikke længere kan sælges, og som derfor ikke
længere står på hylderne i butikken.
Barbie går rundt sammen med hendes veninder. Ken er under tøflen og gør rent hjemme i Barbie-huset.
Men Ken er samtidig en score-karl, der flirter med
alle piger.
Action Man BS sørger for at holde styr på tropperne. De skal alle kende det hemmelige svar på spørgsmålet "Ved du, hvad det værste er?".
![]()
Pludselig kommer vinderbarn 4, Jens, ind i butikken. Alt legetøjet
stivner. Jens har fået besked om at hente fantasi og humor.
Legetøjet er levende, når Jens ikke kigger på det. Ellers stift.
Jens opdager pludselig, at han kan snakke med legetøjet efter at have
fundet et kaleidoskop. Kaleidoskobet indeholder fantasien, og derfor bliver Jens
selv til legetøj.
BS hjælper Jens med at vende tilbage til menneskeverdenen.
BS forvandler til sidst legetøj
5. Opfinderbutikken Scenestart foran tæppet.
Louise fra scene 3 har ”kværnet” sig til opfinderbutikken, med
musketerkappen. Modtages af den utålmodige og lidt hidsige opfinderkone Alex, som ikke er
interesseret. Louise sendes bort.
”Tilskueren” Minnie er harm over alle de børn der bliver holdt for nar,
så hun indtage scenen og blander sig. Hun tror, at opfinderen har myrdet sin
kone, og forlader panisk scenen for at tilkalde politi. Hendes små døtre Molly
og Polly skal ikke sidde og se på en hustrumorder, så dem tager hun med.
En ældre datter Dolly skal blive på sin plads og holde øje med, at Krøyer
ikke stikker af (for Dolly hører til i scene 6)
Jens fra scene 4 kommer med kaleidoskopet, men konen Sandra mangler ikke
fantasi – tværtimod er hun nærmest hypokonder. Jens sendes bort.
Tæppe fra
Minnie med børn vender tilbage med brandvagten, som hun tror er
politimand, og kræver at han anholder Krøyer for hustru-mord. En politibetjent
kommer til assistance.
Da alle tre koner kommer ind, falder Minnies anklage til jorden.
Minnie beskylder nu Krøyer for at være bigamist, eller polygamist.
Men der er jo kun en kone – bare i flere kroppe. Opfinderen og hans
assistent forklarer om personseparatoren, og om de ”tre koner”
![]()
Promoteren Smart ankommer med sin pop-sild Stella Star. Han ønsker at
have flere kopier af hende – så hun sendes i maskinen og kommer ud i to
eksemplarer.
Men de vil hver især være hovednavn, og accepterer ikke den anden. Til
slut fusioners de igen til en krop.
Minnie tilkalder Phillo fra Etisk Råd, og hun beskylder nu Krøyer for imod
ulovligt at have klonet sin kone.
Det bliver foreslået at samle konerne igen - De tre koner vil gerne
samles – men der mangler den fjerde (Anne) som bor i Rio. Det var hende der
ville skilles !
Alle Minnies anklager falder til jorden, men hun prøver endnu er gang og
beskylder nu Krøyer for at snyde med hele konkurrencen. Der er jo ikke nogen
rejse til Brasilien, som de ellers havde påstået var hovedpræmien
Krøyer ved intet om konkurrence eller rejse.
![]()
Konerne startede konkurrencen i fællesskab, med det formål at få Anne
tilbage og gå med til at fusionere. Men hver især har de ønsket at ”opgradere”
deres egen personlighed, for at få Krøyer alene.
De har hver især sendt børnene af sted for at skaffe dem de egenskaber de
selv mangler for at blive den ”hele kvinde” som Krøyer elsker.
Kan Anne overtales til at person-fusionere ? Hun er vild med børn, så
Minnies datter (Dolly), som stadig sidder i salen, bliver foreslået til at tage
turen.
Minnie forklarer hvordan man kan rejse ved hjælp af kværnen – for hun har
jo set det nede fra 1. række. (– OBS : kun publikum og Elvere og Orker kender
kværnens virkning)
Dolly sendes af sted, og scenen afsluttes foran tæppet med de tre koners
kærlighedserklæring i en sang.
6. Karneval i Rio Scenen foregår i Rio Branco (hovedgaden for sambaoptoget). I den ene side
er Café Ronaldinho, i den anden Mecânico - mekanikerværksted. I midten er der en
dør ind til sambaskolen - Escola di Samba.
Der er én dag til karnevalet begynder og forberedelserne er i fuld gang.
Scenen begynder med elever og læreren fra sambaskolen, der er ude og øve en
dans. Anne kommer ind, og alle hilser glade på hende. Hun bliver hevet med for
at lære hende nogle sambatrin. Anne slipper hofterne løs og stråler som en sol.
![]()
Efter nummeret går eleverne og læreren ind i sambaskolen, Anne sætter sig
på fortovscaféen sammen med Gilberto. Mens hun sidder, kommer der et par
gadedrenge over til hende. Eleverne fra sambaskolen kommer ud iført deres flotte
kostumer, gadedrengene pifter og plager dem om at give en dans. Det ender med de
alle danser. Anne og Gilberto forsvinder ind i værkstedet.
Imens kommer Dolly, som er sendt ud for at finde Anne. Dolly taler med
nogle af eleverne fra sambaskolen. Anne kommer ud med hede kinder og lidt uglet
hår. Dolly forklarer hende deres mission, og forsøger at overtale hende til at
tage med tilbage til opfinderen, men det er Anne slet ikke interesseret i. Hun
har det jo dejligt i Rio!
Der opstår problemer med karnevalsbilerne, der opstår en lidt panisk
stemning, og alle iler til værkstedet for at hjælpe. Anne står alene tilbage med
de to gadebørn og Dolly, hun føler sig forladt, og indvilliger derfor opgivende
i at tage med tilbage til opfinderen. Diego stjæler bukkehornskværnen og kommer
til at rotere den forkerte vej… og vupti…, så står opfinderen og de tre
andre opfinderkoner og kloningsmaskinen i Rio!
Da Anne ser de tre andre ”konedele” igen, bliver hun konfronteret med de
sider af sig selv, som hun ikke kan lide, og derfor vil hun alligevel ikke
samles til den originale kone igen. Opfinderen hjælper med at få sambabilen til
at køre igen. Men Anne vil stadig ikke samles. Opfinderen vil gøre alt for at få
sin kone igen, derfor går han gennem personseparatoren. Hvis hun ikke vil
samles, så vil han skilles! Og ud kommer 4 stk. opfindere. Alle ¼-dels konerne får da hver sin ¼-del af
opfinderen.
![]()